Spring til hovedindhold

Build forgenerations

.

Vi byggerog vi skaber

For og til fremtidensgenerationer

Byggebranchen har et ansvar for at bygge mere bæredygtigt. Det ansvar tager vi alvorligt.

Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om nye mursten, nye metoder eller fremsynet arkitektur – det handler om mennesker. Om at udvise respekt for hinanden, for naturen og for fremtiden. Vi bygger med mursten. Og vi skaber velvære, glæde og følelsen af hjem. Ikke bare for os i nutiden, men for fremtidens generationer.

Som rådgivende tegl- og murstensproducent ved vi, at vores arbejde med mursten påvirker miljøet. Det er vi ikke blinde for. Men mursten er ikke som andre byggematerialer. Mursten er næsten evighedsprodukter skabt til at bestå med minimal vedligeholdelse. Et ansvarligt valg, der holder i en livstid.

Vores vision rækker længere end politiske aftaler og energimål. Vi vil skabe verdens mest ansvarlige produkter til det bæredygtige byggeri – murstensprodukter, der skaber værdi for både nutidens og fremtidens generationer.

Det miljømæssige aspekt

Produktion af byggematerialer påvirker miljøet – og mursten er ingen undtagelse, men med tiden skaber mursten en positiv balance både økonomisk og miljømæssigt.  

For når vi bygger med mursten, bygger vi for generationer. En murstens levetid overstiger ofte selve bygningens, og selv efter mange år kan de nedtagne sten få nyt liv i nye byggeprojekter. Muligheden for at genbruge gamle mursten reducerer behovet for at udvinde nye råmaterialer og mindsker den samlede miljøbelastning markant.

Genbrug af mursten fra nedrevne bygninger til produktionen af nye mursten er et eksempel på, hvordan vi kan arbejde med cirkulær tankegang i byggeriet. Når vi genbruger materialer, reducerer vi CO₂-udledningen, der normalt er forbundet med produktionen af nye sten. Samtidig bevarer vi de ressourcer, der allerede er i omløb og minimerer mængden af byggeaffald.

Og så den ekstremt lange levetid

Murstenenes naturlige robusthed gør, at de kan modstå tidens tand, klimaets påvirkninger og mange års brug uden at miste deres funktionalitet eller æstetiske værdi. Det betyder i sin reneste forstand, at bygninger opført med mursten kræver minimal vedligeholdelse, hvilket yderligere reducerer deres miljøaftryk i det lange løb. Det betyder også, at CO₂-emission fra murstenens produktion kan spredes ud over dens ekstrem lange levetid, hvilket gør dem til en langtidsholdbar og ansvarlig løsning.

Murstenenes evne til at blive genbrugt passer perfekt ind i en tid, hvor fokus på miljø og bæredygtighed kun bliver større. Deres cirkulære potentiale gør det muligt at bevare arkitektonisk kvalitet og historisk værdi – og så sikrer vi en fremtid med mindre ressourceforbrug og mindre affald.

Ved at vælge mursten som byggemateriale vælger vi ikke kun styrke og skønhed – vi vælger også en løsning, der tager ansvar for miljøet og fremtidige generationer.

.

Det økonomiske aspekt

Forestil dig et byggemateriale, der ikke kun holder i årtier, men som også kan genopstå i nye former og funktioner, længe efter dets oprindelige formål er opfyldt. Mursten er netop det – en økonomisk gevinst, der ikke kun viser sin værdi over tid, men også genopfinder sig selv og fortsætter med at levere værdi, når andre materialer har udtjent sig selv og sit formål.

 

Lavere omkostninger

Deres imponerende levetid på over 100 år gør mursten til et af de mest langtidsholdbare valg på markedet. Det betyder lavere omkostninger til vedligeholdelse og reparation, hvilket giver økonomiske besparelser for bygningsejeren over tid. Og når en bygning endelig når sin afslutning, står murstenene ikke tilbage som spild, men som en ressource, der kan genbruges til nye projekter.

Genanvendelsespotentialet skaber besparelser på råmaterialer og reducerer omkostninger ved både nedrivning og bortskaffelse. Samtidig åbner det døren til at styrke den cirkulære økonomi, hvor materialers værdi bevares og forlænges. Og så er det bare smukt at se på – år efter år, generation efter generation.

.

Det sociale aspekt

Respekt for fremtidige generationer handler ikke kun om økonomi og miljøpåvirkning. Det handler også om den sociale dimension, om hvordan vi designer husene på en måde, der er god for vores trivsel, og om hvordan indeklimaet påvirker vores sundhed.

Huse bygget i mursten udmærker sig ved deres evne til at skabe et stabilt indeklima. Tunge materialer som mursten regulerer varme og kulde naturligt, hvilket sikrer, at bygningens temperatur ikke svinger voldsomt i de kolde vintermåneder og varme sommerdage.

Mursten bidrager også til et sundt indeklima ved effektivt at regulere luftfugtighed. De absorberer overskydende fugt og frigiver den igen, når luften bliver tør. Det reducerer risikoen for skimmel og forbedrer luftkvaliteten – og som især er afgørende i boliger og institutioner, hvor mennesker opholder sig i mange timer dagligt.

Vi bygger for mennesker

På det sociale plan understøtter mursten med lang levetid altså ideen om ansvarlighed og trivsel. Når vi vælger materialer, der kan genanvendes i nye byggeprojekter, skaber vi en cyklus, hvor ressourcer ikke bare forbruges, men også bevares. Det gør det muligt at bygge fremtidens hjem og arbejdspladser med respekt for de mennesker, der skal leve i og omkring dem.

I sidste ende handler det om at bygge for mennesker. At skabe trygge rammer, hvor familier kan slå rødder, hvor børn kan vokse op, og hvor fællesskaber kan blomstre i mange generationer frem.

.

Det æstetiske aspekt

Bæredygtigt byggeri handler også om æstetik og design. Selvom det kunne være nemt at tro, handler æstetik i byggeri ikke kun om det, vi ser på overfladen, men også om de historier, der gemmer sig i de materialer, vi bruger. Mursten med lang levetid, som kan genbruges til nye projekter, tilfører en unik skønhed, der stammer fra deres historie, patina og evne til at blive en integreret del af en bygning, der kun bliver smukkere med tiden.

Mursten med historie

Mursten, især dem der har gennemgået en lang levetid og derefter bliver genbrugt, bærer på et særligt visuelt udtryk. De små variationer i farve og tekstur, som opstår fra deres tidligere brug, skaber en dybde og karakter, som moderne materialer ofte ikke kan matche. Spor af kalk, maling eller tidligere liv, gør hver mursten unik og tilføjer et autentisk og tidløst element til bygningen.

Det æstetiske potentiale i mursten med lang levetid strækker sig også til de arkitektoniske muligheder. De rustikke og naturlige farvevariationer gør det muligt for designere at skabe facader med dybde, liv og variation, som i sig selv fortæller en historie om ansvarlighed og kvalitet. Samtidig sikrer murstenens evne til at bevare deres skønhed og funktionalitet i mange år, at bygningens visuelle udtryk holder sig relevant og smukt langt ud i fremtiden. På den måde er æstetisk ansvarlighed lige så vigtig at tænke ind som de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.

.

Vorestilgang

Byggebranchen står over for væsentlige udfordringer. Udfordringer, der har en stor påvirkning på miljøet. Men vi mener, at byggebranchen har potentialet til at blive meget mere ansvarlig – og det har vi et ansvar for.

Læs mere
.

Low GWPBricks

Less is more er en velkendt talemåde. Men vi tror på, at mere kan være endnu bedre; more is more. Vores Low GWP Bricks er skabt til at reducere byggeriets GWP uden at gå på kompromis med kvalitet eller æstetik.

Læs mere
.

DGNB &certificeringer

DGNB er blevet et vigtigt og helhedsorienteret pejlemærke for ansvarligt byggeri – og her spiller vores teglprodukter ofte en stor og vigtig rolle.

Læs mere
.

Certificeredeprojekter

Vi er stolte af alle vores projekter. Men der er særligt nogle, som vi er ekstra stolte af. Se og læs mere om vores certificerede og miljøansvarlige projekter.

Læs mere
.