Svend Roed Larsen.
Bag facaden - inspiration for arkitekter.

Bag facaden - inspiration for arkitekter

Vi vidergiver input omkring mulig anvendelse af mursten. Dette er til fri afbenyttelse og må gerne bruges under materialebeskrivelsen i jeres projekt.

Mange af billeder I ser, er fra projekter i proces. Billederne kan være taget med mobiltelefon, så det du ser, er en upoleret version. For vi ønsker her at vise, hvordan vi kan bidrage med vores rådgivning i jeres projekt.

I de viste projekter, indgår vi selvfølgelig et tæt samarbejde med rådgivere, entreprenører og murermestre. Har du deltaget i denne proces og ønsker dit navn nævnt sammen med det firma du er ansat i, så giv besked til Finn eller Svend.

 

Sammenlimet formsten anvendt på projekt Danish Crown

Et ønske om at kunne arbejde med fremrykket murskifter på hjørnet af bygningen - samtidig ønskes petringerne ikke synlige i murværket. Udfordringen blev løst ved at anvende en limet formsten.

Vi har mulighed for at manipulere udtrykket af murværket ved at lægge snitflader vilkårligt. Det skaber en mulighed for som arkitekt at frigøre sig af de stringente målkrav ved traditionel murværksprojektering med klassiske murmål (60mm modul vandret og 200mm lodret)

Billede til venstre viser resultatet og billede til højre viser de enkelte formsten.

 

 

Rundformsten i ULTIMA anvendt på projekt 1927 Estate Risskov

Vi har alle set rundinger på murværk udført med rene kopforbandter. Dette har hidtil været en anvendt løsning i mange projekter, men se dette fantastiske udtryk ved anvendelse af rundformsten i vores ULTIMA RT 151. Det giver virkelig rigtig flotte muligheder.

Murværket er i øvrigt ophængt. Dette er også muligt med hjælp fra vore dygtige folk på Carlsberg Bjælker.

 

 

 

Underføring under Randersvej, AU-Tunnelen

Et utroligt spændende projekt som forbinder Universitetet og det gamle kommunehospital i Århus. I tunnelen går farven på teglet fra gul til rød, Vi har på Carlsberg Bjælker produceret teglloft som forener disse to områder. Teglloftet er udført med skjult montage således loftet fremstår som ubrudt loftskive.

 

 

 

Teglbjælker fra Carlsberg Bjælker til Schou bygningen, Århus Universitet

Et projekt hvor man ønskede murværksbjælker med 4 synlige sider. Det krævede store kav til vores personale i bjælkeproduktionen. Oversiden af bjælken er skrå; dette er udført med formsten produceret på Vindø Teglværk. Det samlede resultat fremstår meget enkelt.

Bjælkerne er ophængt med konsoller i hver ende af centerbjælken og herefter boltet fast i stålsøjle. De øvrige tilstødende bjælker er monteret direkte på centerbjælke. Dette giver mulighed for at skjule montagebeslag bagved stålsøjle.

 

 

 

Basaren boligprojekt Stokholm, transparant murværk | perforeret murværk

I dette projekt havde man behov for et større ventilationsafkast og en relativ stor luftmængde. Det krævede, at man skulle tænke kreativt. Man ønskede at kombinere en ventilationssten* og transparent murværk. I teorien var tanken rigtig god, men ved eftervisning af bærrevene opstod der udfordringer. Udfordringer er dog til for at blive løst, så vi udarbejdede en skjult stålløsning og producerede teglelement i blokke, som så på byggepladsen blev monteret og forankret. Det færdige resultat er ret imponerende.
*Standard produkt fra Randers tegl, dog med 5 huller i mursten, denne løsning udføres i alle stentyper.

 

 

 

Hammershøj Teglværk, administration | showroom – akustik dæmpning med transparant murværk og perforeret teglloft

Ved projektering af vores nye administrationsbygning i Hammershøj, har der været rig mulighed for at tænke ud af boksen. Vi har indarbejdet nye udtryk og styrket murstenens anvendelsesmuligheder. Et stort rum med hårde overflader kan rent akustikmæssig være en udfordring. Men her er en mulighed for at udtænke en rigtig god løsning, som samtidig er utrolig flot. Loftet er udført med løst hængende teglbjælker og fugerne er erstattet med ren luft.

 

 

 

Hammershøj Teglværk, administration | showroom – belægningsplade i tegl

På vores terrasser på Hammershøj Teglværk, har vi valgt dette belægningssystem, hvor teglpladen er hævet over konstruktionen med specielle støtteben. Fugerne mellem pladerne er udført som ren luft og har en drænende virkning. Pladerne er udført på Carlsberg Bjælker og vi har anvendt vores belægningsklinke RT 64.

 

 

 

Madkulturens hus, anvendelse af forskellige formater, skalmur og teglskaller på ventileret pladskonstruktion

På projektet, Madkulturens Hus, har vi leveret teglskaller i RT 154 ULTIMA. Skallerne er klæbet på en ventileret konstruktion. Retningen på skallerne er her lodret for at markere den alternative anvendelsesmetode. Man valgte i dette tilfælde en opklæbet løsning for at reducere vægtbelastningen på konstruktionen.

Sålbænke og overliggere er produceret på Carlsberg Bjælker og ophængt med rustfrie murkonsoller.

Murermesteren på projektet har her opmurret lodrette søjler mellem overliggere og sålbænke. Fugerne er justeret således, at søjlerne passer med skiftegangen. Et problem som tit skal løses på alternative måder, da vandret murmål og lodret murmål ikke normalt kan kombineres.

 

 

 

Hidtil længste teglbjælke produceret til projekt Danish Crown

Vi bliver ved med at overgå os selv hos Randers Tegl. Denne teglbjælke er produceret med mursten fra Vindø Teglværk. Murstenen er en hvidgul projektsten og som vores GREENER variant.

Størstedelen af teglbjælkens masse er gode danske mursten med lav CO2-eq værdier. Derfor kombiner vi størst med mindst – STØRSTE TEGLBJÆLKE og mindste miljøbelastning.

Bjælken er produceret iht. vore traditionelle metoder og beregningsregler, blot med et noget større omfang.

For fremtiden skal den være blikfang for Danish Crown.

 

 

 

Sidder du med et projekt, hvor detaljer fra Randers Tegl vil kunne gøre en forskel, så tag endelig kontakt til os. Vi vil meget gerne hjælpe dig! 

Finn Jørgensen

Tlf. 40552844
fj@randerstegl.dk



Svend Roed Larsen
Tlf. 23379333
srl@randerstegl.dk