Dine tagsten tager det store slæb, når regnen, sneen og blæsten hærger, men under stenene ligger det lidt oversete undertag. Undertaget, som kærligt kaldes “husets regnfrakke”, kan man ikke se udefra, men du må ikke tage fejl af vigtigheden - et dårligt vedligeholdt undertag kan give et utal af problemer lige fra rådne taglægter over svækkelse af tagkonstruktionen til skimmelsvamp og alt muligt derimellem.
Forskellige typer undertag
Selve tagstenene ligger typisk på lægter, men under lægterne ligger undertaget, som kommer i tre varianter - fast undertag, undertag af fleksible plader og undertag af banevarer
Faste undertage laves af hårde og ofte plader af forskelligt materiale - eksempelvis krydsfinérplader eller ru tagbrædder - hvorpå der svejses tagpap. Fast undertag har et underlag, som er så stærkt, at man kan gå på det. Det udføres som regel med et underlag af brædder, krydsfiner eller OSB-plader, som bliver beklædt med tagpap eller andre kraftige banevarer. OSB-plader er træplader, som bliver fremstillet ved at lime træfibre sammen. De er billigere end krydsfinér-plader, men grundet deres opbygning stivere end almindelige spånplader.
Undertage af fleksible plader laves af tynde træplader (masonit eller huntonit). Tidligere brugte man også gipsplader, men det er sjældent i dag. Undertag af fleksible pladematerialer omfatter eksempelvis træfiberplader, der er diffusionsåbne - det vil sige, at vand kan passere i dampform, men ikke som væske. Det er typisk tynde plader, som ikke tåler, at man går på dem.
Undertag af banevarer består af en membran, som købes i ruller. Banevare-undertag går også under navnet lette undertag. Undertag af banevarer er frithængende membraner, der monteres på langs eller tværs af spærretningen. Banevarer fås både i diffusionsåbne og diffusionstætte varianter.
Faste undertag er dyrere end undertag af banevarer og fleksible plader, og det skyldes, at materialerne er mere modstandsdygtige. Når du skal vælge undertag, er det væsentligt at kigge på, hvad der passer til den tagbeklædning, huset skal have, så den forventede levetid på taget modsvarer den forventede levetid på undertaget. Det vil være ufornuftigt at vælge et billigere undertag med en forventet levetid på 25 år, hvis dine tagsten kan holde op mod 100 år.
Giv undertaget et tjek
Et tag bestående af tagsten kræver altid et undertag bortset fra enkelte byggerier, hvor fredningsregler gør, at der i stedet bliver brugt en metode, der hedder understrygning, men i langt de fleste tilfælde er undertaget både en nødvendighed og en rigtig god idé. For hvis du husker at holde øje med og vedligeholde dit undertag, kan du være med til at give hele dit tag en ekstra lang levetid.
Gør det til en vane at give dit undertag et eftersyn en gang eller to om året - du kan eventuelt kombinere det med, at du alligevel skal gøre dit hus klar til vinteren eller give det en gennemgang, når foråret begynder at banke på. Gå undertaget efter indefra og se, om der er synlige skader, om der er gået hul på pladerne eller tagdugen, og se, om eventuelle ventilationsstudser,- hætter og -ventiler er funktionsdygtige. Hvis du er i tvivl, om alt er, som det skal være, bør du kontakte en fagmand, så eventuelle skader ikke når at udvikle sig.
Åbne og tætte undertage
Undertage er opdelt i to overordnede kategorier: Diffusionstætte undertage og diffusionsåbne undertage.
Lidt forsimplet kan man sige, at det handler om, hvorvidt undertaget kan “ånde” eller ej. Et diffusionsåbent undertag har nogle af de samme egenskaber, som eksempelvis moderne fritids- eller sportstøj har: Når det er vådt, kan vandet ikke trænge igennem det, men når det er tørt, kan fugt fra tagkonstruktionen komme væk. Et diffusionsåbent undertag er derfor velegnet til en tagkonstruktion uden ventilation.
Et diffusionstæt undertag er derimod en uigennemtrængelig hinde - lige som et sæt regntøj. Men ligesom man hurtigt kommer til at svede under regntøjet, fordi fugten ikke kan forlade kroppen, kan fugten heller ikke komme væk ved et diffusionstæt undertag, så det er vigtigt at sikre en god ventilation på undersiden af undertaget.