Højslev Teglværk har været en del af Randers Tegl Gruppen siden 1982. Teglværket blev opkøbt med det ene formål at udvikle markedets stærkeste tegl tagsten. Udgangspunktet var den klassiske danske nationaltagsten i den farvenuance, vi forbinder med god dansk byggestil.
Værket er modificeret og ombygget, så det i dag er et af Nordeuropas mest avancerede tegltagstensværker med en rationel, avanceret produktionsform, der markerer en helt ny standard for de traditionelle vingetagstens kvalitet.
På Højslev Teglværk fremstilles tagstenene af en unik lerblanding. Tagstenene formes og tørres med facaden opad og brændes efterfølgende i kassetter ved ekstra høj temperatur. Resultatet er ekstraordinært formfaste tagsten med hårde, glatte og smudsafvisende overflader, lav vandoptagelse og enestående klimastyrke.
Foruden vingetagsten produceres 3 typer falstagsten med komplet tilbehør i tegl. Den 110 m lange ovn har en årlig kapacitet på 17 mio. tagsten, som afsættes i Danmark, Norge og Sverige.
Højslev vingetagsten leveres i et bredt farveudvalg, der spænder fra de klassiske røde over gule til brune og blådæmpede samt rød engoberede sort engoberede.
Adresse:
Viborgvej 231
7840 Højslev